17 oplæg om Online Markedsføring

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side, at det er lang tid siden jeg har skrevet et indlæg. Men jeg har haft to store projekter kørende – projekter der har taget al min tid.

Potter-Podcast Det ene er min Podcast om Online Markedsføring. Det er vildt spændende og meget grænseoverskridende for mig. Men nu har jeg fået hul på det og jeg er meget optaget af det. Og det tager rigtigt meget tid.

Det andet projekt er en hel dag om Online Markedsføring, som jeg laver sammen med ITForum Midjylland. 17 oplæg på 6 timer, der alle handler om markedsføring på Internettet. Og jeg synes, jeg har fundet nogle fantastiske oplægsholdere.

Dagen starter med Hannu Vangsgaard med overskriften ”Digital Markedsføring”. Jeg har aldrig selv hørt ham, men vi har fået ham varmt anbefalet.

Markedsføring med Podcast bliver med Marc de Oliveira, Podhead Danmark.

Social Media Marketing er noget der optager mig meget. Det kan lyde nørdet, men er næsten det modsatte. Det er noget med at bruge f.eks. Facebook og det at blogge i din markedsføring. Her er det lykkes mig at finde Mikael Lemberg, nyansat ved Hewlet-Packard, hvor han bliver en slags ”Professionel Facebooker”. Og så vil Brian Brandt-Madsen der tager udgangspunkt i ”Markedsføring der ikke koster en arm”.

Har du set JBS videoen eller videoenmed de unge knægte, der bruger dynamit til at lave bølger store nok , til at surfe på søerne i København? Det er Goviral der står bag. Henrik Busch, GoViral kommer og fortæller.

Og så er der dem fra sidste år, som vi bare er nød til have igen: Adwords reklamer – ét for begyndere og et andet for de erfarne, der gerne vil tune deres kampagner. Og så skal det måles: hvad er det så lige du får for dine reklamepenge? Google Analytics er gratis og kan fortælle dig rigtigt meget om, hvordan dit website bruges. Det er drengene fra IIH der kommer til at stå for den del.

Kansas Bonus har lavet et af Skandinaviens største setup af markedsføring til mobiltelefoner. Det er lykkes mig at få fat i Marketing Manager, Maria Arndal fra Kansas. Hun vil fortælle om – hvorfor Kansas valgte en mobile marketing strategi, hvordan systemet er bygget op, lidt om platformen og om respons og resultater.

Per S. Andersen, tidligere IT-chef ved Den Blå Avis, vil kaste sig ud i ”Hvad er en god hjemmeside”.

Video i din markedsføring. Videojournalist og kursusleder ved Novamedia Kurser, Mads Haukrogh kan det der med Storytelling med video. De tekniske rammer er tilgængelige, men teknikken alene, er slet ikke nok til at ”gribe” dine besøgende. Der skal en god historie til – og det er det Mads han kan – finde den gode historie i næsten alt.

Og så tager jeg selv en time om videoudstyr, redigering og video på mobiltelefoner og Internettet. Jeg vil vise hele processen fra kamera, lyd, lys, tilbehør – over computeren, redigeringen, forskellige programmer, brug af billeder, grafik og lyd far Internettet. Til slut vil jeg vise hvor relativt nemt det er, at pakke video til mobiltelefoner, iPods og de mange muiligheder for at få video ”spredt ud” på Internettet.

Henrik Øgaard, Zoomio, vil fortælle om brugen af nyhedsbrev i din markedsføring.

Søgemaskineoptimering for begyndere bliver med Jens Isøe Klærke, Indicom. To timer senere tager han handskerne af, og laver en Hardcore SEO session.

Google markedsføring – der ikke er Adwords? Det er maps, bannere, mobil, indholdsnetværker, prissammenligningen m.m. Den glæder jeg mig til.

Og så bliver der noget godt at gå hjem på. 😉

Arrangementet er i Nupark, Holstebro onsdag d. 19. November. Det er så nyt, at de endnu ikke har fået lavet et website, men jeg skal nok skrive mere, når vi når dertil.

Jeg kunne godt have lavet to dage… også fordi der kom mange gode forslag fra nogle af læserne her.

6 Comments

  1. Rosenstand 6. oktober 2008
  2. Kasper Bergholt 8. oktober 2008
  3. Bjarke 9. oktober 2008
  4. Potter 9. oktober 2008
  5. Kasper Bergholt 9. oktober 2008
  6. Potter 10. oktober 2008

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *