Podcast direkte fra din iPhone

iPhone-podcastDet er vildt tidskrævende at lave podcast. Det tekniske setup omkring optagelsen, redigeringen med intro og outro og så lydbearbejdningen. Så skal den publiceres via en weblog, iTunes skal have en xml fil… ja, der er nok at se til – og er slem nørdet. Men nu – ta daaaa… ind kommer AudioBoo.

Din iPhone som optager

AuidoBoo har udviklet en applikation, der gør det muligt at producere din podcast direkte på din iPhone. Der er intet smart ved den – den kan ikke andet end at optage, sætte på pause og genoptage optagelsen. Når du er færdig med at producere din lydfil, giver du episoden et fornuftigt navn, kobler et billede på, tagger den og – up, up and away.

“Near realtime” podcast

Her kan du høre/opleve første episode af

PotterCut Uncut – en podcast i near realtime”.

Det tog 3 minutter og 31 sekunder at producere selve lydfilen, 2 minutter at give den en overskrift og tagge den fornuftigt og koble et billede på. Så skulle den blot sendes af sted. AudioBoo har stået for resten.
Listen!

Den er også udgivet på AudioBoo’s portal for alle. På PotterCutUncut får du også billede og kort.

Der er lavet et WordPress plugin, som jeg skal have kikket på. Du kan allerede nu koble den på Facebook og Twitter. Og jeg er sikker på, at der kommer meget mere til.

Abonner på PotterCutUncut

Følg med i PotterCutUncut. Tager du dine podcasts med dig og glad for iTunes, så klik her for at abonnere. Du kan også nuppe den med i din nyhedslæser, hvis det er lidt mere dig. Jeg kommer til at “lege'” med det over de næste par dage.

En anden måde at lave podcast på

AudioBoo tager den nørdede del ud af at podcaste. Det er en hel ny ting – og det bærer det også præg af. Men det er ikke svært at se hvor de er på vej hen – og jeg det bliver vildt spændende at følge.

Jeg producerer stadig PotterCut – når jeg har tiden til det. For det er meget tidskrævende.

I talende stund, er Audioboo kun udviklet til iPhone, men de er i gang med at udvikle til andre mobiltelefoner også.

Hvad venter du på?

Har du en iPhone og noget på hjertet, så er det bare om at komme i gang. Hop ind på AudioBoo og opret dig som bruger. Vær opmærksom på, at dit brugernavn også bliver dit ”podcast navn”.

Og smid så en link, så vi andre kan lytte med.

8 Comments

  1. Brian 3. august 2009
    • Potter 3. august 2009
  2. Potter 3. august 2009
  3. Søren Sprogø 3. august 2009
    • Potter 4. august 2009
  4. Jonas Jacobsen 3. august 2009
  5. Morten 6. august 2009
  6. Potter 7. august 2009

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *