Online markedsføring

Twitter statistik

Statistik værktøjer til TwitterTwitter er et interessefællesskab. Dem jeg følger på Twitter skriver og linker til emner, som jeg synes er interessante og vedkommende… det meste af tiden. Min tese er, at det samme gælder for dem der følger mig på Twitter.

Så når jeg laver en ny video, en podcast eller et blogindlæg – så skal netværket have besked.

En rigtig teaser

Et tweet der skal promovere et blogindlæg skal være æggende og underfundigt. Selvfølgelig ligger der en forventningsafklaring i tweetet:

”Jeg har skrevet et nyt blogindlæg. Læs det her [link ]…”

..men jeg er mere til

”Er video og billeder en aktiv del af din markedsføring? Det bør den være! [link] Ny episode af @pottercut”

Hvem kan lade være med at klikke på det?

Link statistik

Med kun 140 skal du have fat i en ”url shortener” når du linker i et tweet. Vælg en link forkorter som Bit.ly .

Bit.ly har 301 redirect, godt for søgemaskineoptimering, og så er der statistik koblet på, så du kan se hvor mange der klikker på dit link.

Eksempel:

Sidst jeg lavede en podcast episode med Thomas Rosenstand, blev der klikket i alt 409 gange på links lavet i Bit.ly fordelt over 33 tweets.

Twitter link statistik - Bit.ly

Du kan se hele oversigten her.

Statistik over Twitter retweets

Topsy er en søgemaskine der bygger Twitter. Jeg bruger Topsy til mange ting i mit arbejde med sociale medier.

Topsy kan fortælle dig, hvor mange gange et tweet er blevet retweetet. Enten ved at du indtaster destinationsadressen, et hashtag eller et unikt søgeord fra dit tweet – ind i søgefeltet. Så giver Topsy dig et billede af, hvor mange tweets der indeholder de informationer.

Eksempel:

Podcastepisoden ”Personlige søgeresultater og Google stjernevisning” ligger på http://pottercut.dk/thomas-rosenstand/personlige-sogeresultater-og-google-stjernevisning/

Ved at indtaste den webadresse i Topsy finder jeg ud af, at der i alt er 41 forskellige tweets, der linker til den side. Og så kan jeg se hvem der har tweetet og hvad de skrev.

Du kan se eksemplet her.

Hvor langt rækker dit tweet?

Twitter bliver først rigtigt effektivt, når dit netværk bliver tændt og ”sender det videre”. Det er også først her dit tweet for alvor får en seo effekt.

Et godt tweet bliver retweetet – og dermed bliver dit indhold eksponeret til endnu flere. Men hvor mange egentligt?
Tweetreach kan give dig en fornemmelse af, hvor mange der ”kan” være blevet eksponeret for dit tweet.

Eksempel:

Claus D Jensen talte var den sidste gæst i PotterCut – min podcast om online markedsføring på internettet. Ved at søge på tweets der indeholder ”Claus D Jensen” kan jeg se, at den aktivitet som Claus og jeg fik skabt på Twitter, kan have nået 7365 forskellige profiler på Twitter.

Retweet statistik

Shoot me

Jeg måler alt hvad jeg laver på internettet – det er den måde jeg bliver klogere på. Men jeg er ikke nogen professionel talknuser. Det er livet bare for kort til.

De værktøjer jeg her har vist dig her er gratis – og kan nemt være fyldt med alle mulige fejl. Men derfor kan det helt sikkert give mig et billede af, hvad der virker og ikke virker.

Og det synes jeg er brugbart… og vildt spændende ;)

Se også:

  1. Twitter Guide – kort vejledning til Twitter
  2. Twitter promoverer min weblog
  3. Hvordan finder man dem man skal følge på Twitter?
  4. Godt i gang med Twitter
  5. Unoeuro bruger Twitter i sin markedsføring

18 Responses to “Twitter statistik”

  1. Hej Ib

    Spændende værktøjer du nævner.

    Meeen, jeg synes det er lidt tvivlsomt at bruge værktøjets statistik til at måle med. Du må ALDRIG glemme at lave kampagnesporing på dine twitterlinks (hvis du vil måle dem). Kun på den måde kender du den fulde effekt af dine twitter links.

    Jeg bruger selv kl.am og de tæller for mange klik med. Selv hvis den talte rigtigt (som du påstår bit.ly gør), så kan der være brugere, der klikker og lukker siden ned med det samme.Endeligt viser det værktøj ikke hvad brugerne rent faktisk gør på dit site, om det er nye eller tilbagevendende brugere osv osv.

    Det får du alt sammen viden om med kampagnesporing.
    “Jamen, jeg kan jo se Twitter som reference”. Ja, for en brøkdel af besøgene. Al trafik fra Tweetdeck kommer ind som direkte, og så har du en ordentlig gang frugtsalat i den trafikkilde.

    Med kampagnesporing af dine links får altså fuld viden om antal besøg, og med de spændende ekstra værktøjer, så er den lige i skabet :)

  2. Potter siger:

    Se – det sidste afsnit i indlægget er skrevet til dig ;)

    “….og kan nemt være fyldt med alle mulige fejl…”

    Du skal med i en PotterCut, hvor vi snakker Google Analytics og sociale medier. At Google Analytics gør det så hamrende besværligt at måle, på noget så “nemt og folkeligt” som sociale medier – det er mig en gåde.

    Har du ikke lyst til at deltage i en podcast, hvor du kommer med konkrete tips og tricks til, hvad og hvordan man måler på udvalgte sociale medier?

  3. :-) Mange tak for det afsnit.

    Jeg er altid frisk på at snakke om Google Analytics, så du siger bare til.

    Det er jo ikke Google Analytics, der gør det besværligt. Det er de sociale medier, som ikke forstår at tilpasse sig ;-)

  4. Potter siger:

    Hvis ikke Google Analytics forstår at tilpasse sig – at måle på det der er værd at måle på – så har Google Analytics ingen værdi.

    De mange sociale medie platforme der skyder op rundt omkring, er bare begyndelsen.

    At Google Analytics ikke kan måle på noget så mainstream som en blog – som standard – uden at skulle nørde – er da en falliterklæring. Jeg tænker abonnenter på feed, hvem kommenterer, nyhedslæsere, realtime visits m.m.

    Men jeg tager dig på ordet – Jacob. Du kan godt varme op til en podcast om Google Analytics og sociale medier.

    Potter

  5. Hej Ib

    Tak for tippet!

    Er selv lige begyndt at bruge bit.ly.

    Topsy, Tweetreach og kl.am kender jeg ikke, det skal helt sikkert undersøges nærmere i aften, cool.

    Jeg er helt klar med på en lytter hvis du invitere Jacob Kildebogaard ind til den næste pottercut, kunne være spændende lytning.

    /Tronborg

  6. Ser frem til endnu et spændende podcast, kan i så komme i gang! :-)

    • Potter siger:

      @Torben – glæder mig til at høre om dine erfaringer med de nye værktøjer.

      @Jacob Leander – jeg skal nok tage fat på manden – han får ikke lov til at slippe ;)

      Og vil du vide hvordan det går indlægget her, så tag et kik på http://bit.ly/info/tweetstat – hvor du kan se hvor mange Twitter har sendt til indlægget her.

  7. bjarke siger:

    Rigtig fint indlæg!

    Forkorter du dine URL’s manuelt på bit.ly eller er det tilstrækkeligt at autoforkorte dem i f.eks. Tweetdeck for at kunne hente statistik?

  8. Potter siger:

    Jeg gør det manuelt. Men da Bit.ly er default i TweetDeck så er det også en mulighed.

    Men ved at gøre det manuelt, så har jeg alle mine links samlet under min profil. Det giver overblik – og visuel tendenser.

    Bruger ikke TweetDeck selv – men mon ikke du kan skrive din Bit.ly profil i den?

  9. bjarke siger:

    Lyder lidt slidsomt at håndtere manuelt. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvor mange Tweets man poster.

    Man kan også nøjes med at bruge bit.ly siden til de Tweets, det er væsentligt at kunne måle på. F.eks. indlæg på egen blog.

    Senere i dag undersøger jeg lige, om man får statistik til rådighed via automatiseret url-forkortelse i Tweetdeck. Og poster resultatet her selvfølgelig.

  10. Super nice Potter. Der er da lige et par ting der skal tjekkes ud nu :-)

    Og jo, du kan skrive din bit.ly profil ind i Tweetdeck. Bruger det nemlig selv :-)

  11. Potter siger:

    @Jan – super – så er det klart en fordel at bruge egen profil, så man kan bevare overblikket.

    @Bjarke – så mange blogindlæg og podcasts får jeg slet ikke lavet, at det er et problem for mig ;)

    Men forstår hvad du mener.

  12. Jeg har faktisk aldrig brugt Topsy og TweetReach, men det er meget sjove værktøjer.

    Angående besøgstal fra bit.ly, så har jeg en tommelfingerregel, der siger, at man nogenlunde kan regne med kliktallet fra DK. De høje kliktal fra andre lande lader i høj grad til at være alskens bots.

  13. Jeg har lige brugt et kvarter på Topsy nu. Den er sjov, når man har lidt historik.
    Og så kan egoet godt lide, at jeg bliver udnævnt til “influential” af deres vurderingssystem :o )

  14. Potter siger:

    Ja, det er cool. Men vi har noget at stile efter – du og jeg. Der er nogle at de andre der er “Highly influential”…. ;)

  15. Spændende læsning, Ib!

    Over 7,000… det er sgi mange! :-D

    Claus

  16. Potter siger:

    @Claus – ja, er det ikke skønt. Klart podcaster jeg for min egen skyld, men det er da vildt lækkert at vide, at også andre har samme interesse.

    Sender dig lige nogle flere tal, så du ved hvad det er du har brugt tid på ;)

    Og tak for sidst. Rigtigt hyggeligt.

Leave a Reply




Login with Facebook:
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin